Velkommen til Ørredklubben Fremad

cropped-logo.png

Hej og velkommen til ørredklubben.

Vi er en klub beliggende i det midtsjællandske, med en passion tilfælles. Ørredfiskeri. Vi er mest til havørredefiskeri, men enkelte af os holder også af at fange en regnbue i ny og næ.

Nu hvor vi er en forening fra det Midtsjællandske, er der en smule vej til nærmeste kystlinjer. Derfor har vi gerne events, hvor vi samles og færdes i flok mod kyster på hele sjælland.

Nordvestsjælland og Stevns er vores favoritspots, men vi besøger også ofte Nordsjælland, Sydvestsjælland og andre spændende steder, vi får tips om ørreder,

Du skal være meget velkommen til at følge med på siden. Er du interesseret i at melde dig ind i klubben, kan du blot kontakte os på kontaktsiden.

Knæk og bræk – fra Fremad!

Husk redningsvesten når du fisker fra båd

pexels-photo-186712

Hvis man er vild med at fiske, deltager man sikkert også i forskellige fiskekonkurrencer , og man vil som regel gøre hvad som helst (indenfor reglerne) for at vinde. Men uanset om man er på almindelig fisketur eller om man deltager i en konkurrence, skal man huske at tænke sin egen sikkerhed. Det er måske ikke så relevant hvis man fisker i den lokale sø eller ved kysten – men fisker man derimod fra båd, bør sikkerheden have høj prioritet, og man bør altid have redningsvest på.

Redningvesten kan redde dit liv

Når man fisker fra båd, er redningsvesten meget vigtig at have på. Måske ikke hvis man fisker fra turbåd/kutter, men fisker man fra en mindre motorbåd er den. Fanger man en større fiske fra turbåd, kommer skipper som regel og hiver fisken om bord ved hjælp af en lang krog. Men på de små både hænger man tit ud og rælingen når man skal lande en fisk – og de små både vipper meget mere end de store gør. De to ting kombineret, gør at chancen for at man falder overbord meget stor. Er man samtidigt så uheldig at slå hovedet når man falder, risikere du at drukne. Har man en redningsvest på, vil vesten altid vende dig om på ryggen, så luftvejene er fri, og dermed giver dig en meget større chance for at overleve.

”Man kan ikke bevæge sig i en redningsvest”

Jeg høre tit folk argumentere imod redningsveste, fordi de ikke har sat sig ind i sagerne. Ofte er det undskyldninger som manglende bevægelsesfrihed og lidt for kraftige/ekstreme farver. Men det er kun på grund af uvidenhed. Når man nævner ordet redningsvest, er der mange der straks tænker på den gammeldags orange redningsvest. Og ja den hæmmer din bevægelsesfrihed og ja, den har en skarp farve. Men nu omdage kan man få selvoppustelige redningsveste , som er meget brugt blandt småbådsfiskere. Den fylder stort set ikke noget og kan købes i alle farver. Falder du overbord, puster redningsvestem sig selv op, og beskytelses-stoffet falder af, så redningsvesten igen får nogen skarpe farver, så redningspersonalet kan finde dig.

Hvad skal jeg bruge for at fange ørreder?

Fluefiskeri
Fluefiskeri

Det spørgsmål en ørredklub som vores bliver spurgt om flest gange, er hvilket fiskegrej skal man bruge til at fange ørreder.

Der er rigtig mange metoder til at fange ørreder på, og i vores klub gør vi det meget forskelligt. Hver har sin smag og sin metode, og vi vil forsøge at give dig nogle ideer til hvordan du kan fange ørreder selv.

Først og fremmest skal du bruge en fiskestang.

De fleste af vores fisker med en spinnestang, men enkelte bruger også fluestang. Det er hovedsagligt de to typer af fiskeri, vi fanger ørreder med. Fluefiskeri og spinnefiskeri.

Fluefiskeri er det sværeste. Her skal man have en fluestang, flueline og fluer som endegrej. Det kræver en del øvelser og er nok ikke den type af fiskeri man starter med. Fluefiskeri kan være rigtig sjovt og det føles vildt når en stor ørred, hugger i en lille flue.

Fluefiskeri

Fluefiskeri

Spinnefiskeri er det klassiske kast ud og hiv ind igen fiskeri. Mere simpelt, men kan også gøres på mange forskellige måder. Vi vil komme ind på de forskellige metoder, vores medlemmer bruger for at fange ørreder.

Spinnere

Der er en del der er glade for at fiske med spinnere. Gerne med lidt vægt bag, så de kan kastet ud. En spinner er et lille spinneblad, med fjer, perler eller andre tiltrækningsgenstande der spinner i vandet. Det får fisken opmærksomhed og den hugger.

Blink

Måske den mest bruge form for spinnefiskeri efter ørreder, er blink – i hver fald for nybegyndere. Blinkene imitere en lille såret fisk, og ørreden går til angreb.

Woblere

Woblere, og især gennemløbswoblere er populære til ørredfiskeri. Woblere imitere også en lille fisk, men er gerne bygget som en helhed, hvor et blinkt er fladt. Du kan også få woblere der laver lyde i vandet, raslelyde når man spinner.

Bobleblåd

At spinne med et bobleflåd med agn, kan være en super metode til at fiske ørreder. Vi har selv store succes med at spinne kunstig agn, samt regnorme efter et flåd.

Det var en lille introduktion til ørredfiskeri – knæk og bræk, og ses ved vandet.

Fremad